Per Frederiksen Født i 1941.Uddannet som arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole i København.Tegnede i studietiden hos Søren Hjort Nielsen og senere hos Palle Nielsen.Autodidakt som grafiker – og har siden 1961 periodisk arbejdet med raderinger og ætsninger.Illustrationer til et par bøger og en række arkitekt- og byplanfaglige pjecer og rapporter.Har bl.a. udstillet i DAC, Gammel Dok, på Glyptoteket, i Helligåndshuset og i Galleri Nybro.Medlem af kunstnerforeningen af 18. november og sammenslutningen CIRKLEN. OM KUNSTEN Mine billeder er forankret i den synlige virkelighed. Stedet har en konkret funktion som afsæt for mit arbejde, men det bliver mere til erindringsbilleder end til topografiske optegnelser. Jeg har altid papir og kuglepen i lommen og gør små og store ”dagbogsnotater”. Jeg samler skitser både her og der – inde og udendørs – og undervejs i bussen eller fra bagsædet i en bil. Mange af mine billeder er blevet til efter rejser i Skandinavien – Norge, Sverige, Island og Grønland. Jeg holder af fjeldene, lavamarkerne og skærgården – det store udsyn og de vældige stenmasser med deres kraftfulde fortællinger om dramatisk tilblivelse og stadig forandring. Alting er i stadig bevægelse. Det sanses umiddelbart at være til stede i en mellemtid – et kort nu – mellem en fortid, der strækker sig mange millioner år bagud og en ukendt, udstrakt fremtid med nye fortællinger. Hvor jeg kommer, finder jeg strandingsgods, udtørrede frøstande, kranier og fugleskrog – rester efter forgængeligt, levende liv. Studier af disse forunderlige figurer, de uendelige gentagelser, den rige variation og de utallige sirlige mønstre er en uudtømmelig kilde, hvor jeg henter stof til korte billedserier. Den umiddelbare tilfredsstillelse ved selve håndværket er en meget stor del af drivkraften i mit arbejde med grafikken – at ridse med raderernålen direkte i zinkpladerne, at få beskidte fingre og at dufte tryksværten og det våde papir. Arbejdet er både en glæde og en nødvendighed. Se mere